Artikel - Nyhed

Nivå Big Band spiller på Humlebæk Bibliotek med stor gæstesolist

Lørdag 16. november kan jazzfans opleve Nivå Big Band med basunisten Steen Hansen som gæstesolist på Humlebæk Bibliotek.

Af admin

Foto af Peter Thornvig

Traditionen tro er Humlebæk Bibliotek vært for en efterårskoncert med Nivå Big Band. Det sker lørdag 16. november klokken 15-17. Her vil Nivå Big Band under ledelse af dirigent Anders Jacobsen levere deres swingende repertoire med favoritter fra jazzens store katalog af klassikere blandet med et udvalg af nyere numre, som fortjener at blive evergreens.

I år kan koncertpublikummet som en ekstra bonus glæde sig til en særlig gæstesolist. Det er ingen ringere end basunisten Steen Hansen, som i mange år var fast medlem af DR Big Band. Han har i sin lange karriere spillet sammen med nogle af de største navne inden for jazzen, såsom Tommy Flanagan, Benny Carter, Putte Wickman, Natalie Cole, Lisa Nilsson og Nils Landgren.

Billetter til koncerten med Nivå Big Band koster 125 kroner.