Artikel - Nyhed

Bliv klogere på middelalderkirkerne omkring Fredensborg

Mandag 5. maj kan man komme til foredrag på Fredensborg Bibliotek om de ældste eksisterende bygninger i kommunen: de tre middelalderkirker.

Af Fredensborg Bibliotekerne

De fleste borgerne i Fredensborg Kommune har sandsynligvis enten set eller været i mindst en af dem: Asminderød, Grønholt og Karlebo Kirker. Men det er nok ikke alle, der er klar over, at de er de tre ældste stadig eksisterende bygninger i kommunen, og at de alle tre er opført så langt tilbage som omkring år 1100.

Dette og meget mere kan man imidlertid blive meget klogere på ved et foredrag på Fredensborg Bibliotek mandag 5. maj klokken 18.30-20.00. Her vil seniorforsker ved Nationalmuseet Poul Grinder-Hansen fortælle om de tre middelalderkirker og historien bag deres udformning og udsmykning gennem 1000 år.

Billetter koster 30 kroner. Er man medlem af Biblioteksklubben koster billetterne 15 kroner.