Vision for Fredensborg Bibliotekerne

Fredensborg Kommune er i en rivende udvikling. Mange nye borgere kommer til, og fra politisk hold har vi sat ambitiøse udviklingsprojekter i gang i bysamfundene, som skal gøre Fredensborg Kommune til en endnu mere attraktiv bosætningskommune. 

Biblioteket som kulturinstitution står også midt i en brydningstid, og institutionen, som vi kender den idag, kan være en hel anden om få år. 

Med denne vision ønsker vi at sætte retning for, hvordan bibliotekerne i vores kommune udvikler sig, og hvordan de kobler sig til den udvikling vores kommune står i. Bibliotekerne er omdrejningspunkt for mange af de aktiviteter, der foregår i bysamfundene og gennem en fokuseret indsats, vil bibliotekerne blive en endnu mere tydelige drivkraft i udviklingen. 

Visionen er et strategisk supplement til det lovbestemte formål, som er bibliotekernes fundament samt de mange gode initiativer, bibliotekerne i øvrigt arbejder med. Biblioteket skal også i fremtiden være et tilbud, hvor bøger og digitale tilbud er side om side. Vi lægger således fortsat vægt på, at bibliotekerne formår at øge læselysten hos både børn og voksne. Det er blandt andet gennem den dannelse, som læsning bidrager med, at borgerne bliver i stand til at indgå i eksempelvis demokratiske processer og være kritisk tænkende mennesker. 

På vegne af Kulturudvalget   

Ulla Hardy-Hansen

Vedtaget af Kulturudvalget 2019

Kulturen mødes på biblioteket 

Borgerne i Fredensborg Kommune er engagerede mennesker.  Mange samles i fællesskaber og deltager i kulturelle aktiviteter både på bibliotekerne og andre steder. Disse fællesskaber betyder meget for sammenhængskraften i kommunen og i de enkelte bysamfund, og det medvirker til, at Fredensborg Kommune er en attraktiv bosætningskommune.

Vi ønsker, at bibliotekerne skal spille en endnu mere aktiv rolle i disse mange fællesskaber og aktiviteter. Som facilitator, som vidensbank og som kulturelt mødested for alle borgere på tværs af alder og baggrund. Der skal gøres plads til dette møde mellem mennesker, så de kommunale kvadratmeter bruges til det, som efterspørges. På denne måde udnyttes kvadratmeterne mere effektivt. 

Det ses ved:

• At bibliotekerne i Nivå og Humlebæk tænkes ind i byudviklingsprojekterne for de to bydele, og der arbejdes med at udvikle faciliteter, som kan rumme både bibliotek og kulturhus.
• At der skabes fleksible faciliteter, så der er plads til 
• brugernes forskellige behov
• At bibliotekernes indhold appellerer til flere nye 
• brugergrupper. 

I samarbejde med lokale aktører skal Fredensborg Bibliotekerne arbejde systematisk med at gøre den samlede pakke af kulturudbud større og bredere. Det kræver tæt samarbejde og koordination parterne imellem. 

På denne måde bliver bibliotekerne i endnu højere grad omdrejningspunktet for kulturen i det daglige liv. Denne hverdagskultur og den livslange læring er afgørende for det enkelte menneskes dannelse. 

Unikke bysamfund – unikke biblioteker 

Fredensborg Kommune består af fire unikke bysamfund og landet. Denne mangfoldighed giver både mulighed for, at bysamfundene kan udvikle sig forskelligt, men det giver også et endnu større udbud af aktiviteter og kulturtilbud til glæde for borgerne og besøgende. Dette fundament af forskellighed skal bibliotekerne også afspejle. 

Bibliotekerne skal indgå i endnu tættere samarbejde med lokale aktører samt kobles tydeligere til de strategiske byudviklingsprojekter i hvert bysamfund. Herved har bibliotekerne mulighed for at udvikle sig sammen med deres respektive bysamfund og blive en endnu tydeligere bærer af bysamfundets identitet. Dette vil give bibliotekerne et klarere afsæt for at være spydspids og tovholder for kultur og de mange aktiviteter i bysamfundene. Dette fordrer et tæt samarbejde mellem bibliotekerne og de lokale aktører – både i og udenfor bibliotekerne.

Det ses ved:

• At det enkelte biblioteks indretning og udbud af aktiviteter afspejler befolkningen i det enkelte bysamfund
• At biblioteket deltager i kommunens forskellige udviklingstiltag i det enkelte bysamfund
• At bibliotekerne bidrager aktivt til bylivet i bysamfundene.

Ét fælles bibliotekstilbud

I forbindelse med, at der bygges en ny skole i Nivå, er der opstået en unik mulighed for at skabe ét fælles bibliotekstilbud. Den chance skal vi gribe. 

Det pædagogiske læringscenter (skolebiblioteket) repræsenterer skolens centrale arbejde med at fremme børns læring, læselyst og kompetencer. Folkebiblioteket repræsenterer fritidens læring, læsning og det mere lystbetonede valg af læsestof og andre biblioteksrelaterede og kulturelle aktiviteter. 

Ved at skabe ét fælles bibliotekstilbud vil vi kunne skabe et bedre samarbejde omkring ressourcerne og derved understøtte kommunens aktiviteter omkring læsning, kulturoplevelser, læring mv. blandt både børn og voksne. 

For at vi er godt forberedt til etableringen af bibliotekstilbuddet i Nivå, vil vi udvikle en model for fælles bibliotekstilbud på Kokkedal Skole, som på sigt kan bruges flere steder i kommunen. 

Sideløbende med dette arbejde skal samarbejdet mellem bibliotekerne og PLC’erne generelt styrkes, således at ressourcer og kompetencer udnyttes endnu bedre.

Det ses ved:

• At der laves en ny model for fælles Cafe-bibliotek og PLC på Kokkedal Skole
• At den nye model for fælles bibliotekstilbud indarbejdes i Generationernes Hus
• At skolerne og bibliotekerne samarbejder mere systematisk omkring temaer som læring, digital dannelse og læseprojekter.

Bibliotekerne er åbne, når borgerne har brug for dem 

Der er i dag mange måder at bruge et bibliotek – du kan bestille bøger hjemmefra, hente bøgerne på biblioteket, søge vejledning hos bibliotekaren, møde andre mennesker, deltage i arrangementer osv. 

Det er vigtigt for os, at biblioteket opleves som åbent og tilgængeligt for alle – når de har brug for det. Hvis det skal lykkes at gøre bibliotekerne til knudepunkter for den lokale kultur og fællesskaberne, så er det væsentligt, at åbningstiderne er tilpasset de lokale behov. Alle biblioteker i kommunen bør derfor tilbyde selvbetjent åbningstid, hvor borgerne selv lukker sig ind. 

Mange borgere er på arbejde i bibliotekernes betjente åbningstid. Mulighederne for at have betjent åbningstid om aftenen og i weekenderne skal derfor undersøges.

Det ses ved:

• At reviderede åbningstider betyder, at især flere børnefamilier vælger at benytte bibliotekernes tilbud
• At besøgende på bibliotekerne skaber byliv og tryghed i ydertimerne om aftenen og morgenen
• At flere pendlere, som er sent hjemme, oplever at kunne gøre brug af bibliotekernes tilbud.