Bibliotekstilbud til indskolingen
På denne side kan du finde vores bibliotekstilbud til kommunens 0.-3. klasser. Bemærk at det kun er lærere, som kan foretage tilmelding på vegne af en klasse.
ABC-safari (0. klasser)
Kom med på safari, hvor eleverne skal finde vilde dyr, der er gemt på biblioteket.
Idéen med ABC-safari er i samarbejde med klassekammeraterne at få trænet
bogstaver og ord på en sjov og legende måde.
Vi slutter af med at læse en god bog højt.
Hvis eleverne ønsker at låne bøger med hjem efter besøget, skal de være oprettet
som brugere på forhånd, da det kræver forældrenes samtykke.
Læringsmål: Krop og bevægelse, sproglig bevidsthed og kendskab
til bogstaverne.
Varighed: 1-1.5 time
Sted: Biblioteket.
Læs med LEGO (1. klasse)
Vi læser en historie højt, hvorefter eleverne i små grupper skal bygge elementer
fra historien.
Eleverne trænes i at koncentrere sig, at bruge deres fantasi, være kreative og
samarbejde med hinanden.
Derudover bliver deres rum- og læseforståelse øvet, da de skal omsætte fra ét
medie til et andet.
Afslutningsvis kan læreren tage billeder af elevernes kreationer, så I kan snakke
om det hjemme i klassen og eventuelt arbejde videre med den læste bog.
Læringsmål: Sproglig bevidsthed, innovation, problemløsning, samarbejde.
Varighed: 1-2 timer.
Sted: Biblioteket.
Bogbingo (2. klasse)
Vær med til et sjovt og anderledes bingospil, der byder på alverdens bøger,
forfattere og litterære figurer.
Formålet med Bogbingo er at præsentere en bred vifte af bøger for børnene
på en sjov og aktiv måde, der sætter gang i læselysten. De udvalgte bøger er
forskellige ift. niveau og indhold, så alle kan være med.
Bogbingo tilbydes til alle 2. klasser og kan kombineres med en introduktion til
børnebiblioteket. Bogbingo kan afholdes på biblioteket eller på jeres skole.
Læringsmål: Læselyst, læsemotivation, inspiration til læsning.
Varighed: 1-1.5 time.
Sted: Biblioteket eller jeres skole.
Sommerbogen Kickoff Dag (3. klasse)
Sommerbogen er en national læselyst-kampagne, hvor vi sammen skal sørge
for at holde læselysten oppe hos eleverne i sommerferien. Det vil vi gerne give
jer et rigtigt godt afsæt til, og derfor skal vi på kickoffdagen sammen løse nogle
af de læseudfordringer, Sommerbogen byder på – og selvfølgelig finde mindst
én god bog til alle, så sommerlæsningen kan blive skudt godt i gang.
Alle 3.-klasser vil modtage en invitation til Kickoff Dagen og tilmelding sker
efterfølgende efter først til mølle-princippet.
Læringsmål: Læselyst, læsemotivation, inspiration til læsning.
Varighed: 1 time.
Sted: Biblioteket.