Paul Auster er død

Den amerikanske forfatter Paul Auster er død som følge af en kræftsygdom. Han blev 77 år gammel.

Af Asger Beier Berndsen

Paul Auster (1947 – 2024) efterlader sig en stor litterær arv, der er kendetegnet ved sine metafiktive formlege og kalejdoskopiske fortællinger. Dette kommer også til udtryk i hans skønlitterære gennembrud, New York-trilogien, der består af de tre romaner By af glas (1985), Genfærd (1986) og Det aflåste værelse (1986).

Auster har med sin eksperimenterende tilgang til litteraturen været med til at genopfinde den klassiske romanstruktur, og til trods for denne særlige tilgang til det at skrive fiktion, har han et stort læsepublikum i Danmark – og generelt i Europa hvor hans værker læses mere end i hans hjemland USA. Austers særegne forfatterskab breder sig også sig over mange genrer, og han har foruden sine romaner også skrevet digtsamlinger, filmmanuskripter, brevvekslinger og selvbiografier. 

 

Han var gift med den amerikanske forfatter Siri Hustvedt, som han efterlader sig sammen med en datter.