Nivå Bibliotek er midlertidigt lukket pga. flytning til nye lokaler

På denne side vil du løbende kunne holde dig orienteret om status for Nivå Bibliotek i forbindelse med ombygningen af Nivå Center.

  • Hvorfor lukker Nivå Bibliotek?
    Bygningerne, som Nivå Bibliotek ligger i, skal være en del af det nye Generationernes Hus. Ombygningen starter i begyndelsen af 2025, så derfor er biblioteket nødt til at flytte til midlertidige lokaler. Denne flytning kræver, at biblioteket lukker i en periode.
    Læs mere om Generationernes Hus
  • Hvor længe er Nivå Bibliotek lukket?
    Nivå Bibliotek lukker fra og med 18. november. 6. januar åbner et mini-bibliotek i Nivå, som vil være åbent indtil Generationernes hus, inklusive nyt bibliotek, står færdigt formentlig engang i 2027.
  • Hvor ligger det nye mini-bibliotek?
    Det nye mini-biblioteks adresse er Johannes Hages Allé 2, 2990 Nivå. Biblioteket vil være placeret i samme bygning som UngFredensborg og blive nabo til børnehaven Polarstjernen.
    Se på kort
  • Hvad er mini-bibliotekets åbningstider?
    Åbningstiderne er lige nu til politisk behandling. De bliver offentliggjort, når beslutningen er taget, men vil først gælde fra 6. januar. Du vil kunne se åbningstiderne på denne side, lige så snart de er vedtaget.
  • Kan jeg låne og aflevere i lukkeperioden?
    Du kan ikke låne og aflevere på Nivå Bibliotek i lukkeperioden 18. november – 5. januar, men du kan benytte bibliotekerne i Humlebæk og Fredensborg, der har åbent som normalt.
    Åbningstid FredensborgÅbningstid Humlebæk
  • Hvad sker der med mine reserveringer i lukkeperioden?
    Hvis du har reserveringer med afhentningssted på Nivå Bibliotek, som bliver opfyldt i perioden 18. november – 5. januar, vil disse som udgangspunkt blive sendt til Humlebæk Bibliotek, hvor du kan afhente dem. Ønsker du ikke dette, kan du selv – inden reserveringerne bliver opfyldt - ændre afhentningsstedet til Fredensborg Bibliotek eller annullere dine reserveringer. Det kan du gøre under din profil her på hjemmesiden eller i bibliotekets app. Du kan også vælge at sætte dine reserveringer på pause, så de først bliver opfyldt, når mini-biblioteket i Nivå åbner 6. januar.
    Flyt afhentningssted eller sæt på pause (kræver login) – Hent bibliotekets app
  • Kan man stadig låne mødelokaler på Nivå Bibliotek?
    Der vil ikke være mulighed for at låne mødelokaler, hverken på det gamle Nivå Bibliotek eller det nye mini-bibliotek. Vi henviser i stedet til kommunens øvrige mødelokaler, herunder på Fredensborg og Humlebæk Bibliotek.
  • Hvad med It-caféen, Lektiecaféen og Nivå synger dagen ind?
    It-caféen, Lektiecaféen og Nivå synger dagen ind har sidste dag i uge 46. Hvad it-caféen angår, henviser vi i lukkeperioden til It-caféen på Humlebæk Bibliotek. Alle tre tilbud flytter med til det nye mini-bibliotek. It-caféen åbner 7. januar og Lektiecaféen 13. januar. Der er endnu ikke en præcis dato for, hvornår Nivå synger dagen ind starter.
  • Hvad vil der være i mini-biblioteket?
    Som navnet antyder vil der være mindre plads i mini-biblioteket end i det gamle Nivå Bibliotek. Det vil derfor kun være en mindre del af bogsamlingen, som flytter med, men vi sørger for, at udvalget nok skal blive spændende og attraktivt.

Flere spørgsmål?

Har du andre spørgsmål til den midlertidige lukning og flytningen af Nivå Bibliotek, er du meget velkommen til at kontakte os.