Arrangement - For voksne

Livestreaming fra Den Sorte Diamant: Margaret Atwood

Foto: Det Kgl. Bibliotek
Oplev den prisvindende canadiske forfatter Margaret Atwood livestreamet fra Dronningesalen i Den Sorte Diamant i en samtale med Lotte Folke Kaarsholm. OBS. Samtalen er på engelsk
Tid
18:30 - 20:30
Pris
Alle: Gratis
Bibliotek
Nivå Bibliotek
Arrangør
  • Fredensborg Bibliotekerne
  • Det Kongelige Bibliotek
Adresse

Nivå Center 30
2990 Nivå
Danmark

Margaret Atwood er en af de mest væsentlige og indflydelsesrige nulevende forfattere særligt indenfor genrer som dystopisk og spekulativ fiktion. Med bidende satire og farverig fantasifuldhed har hun skrevet om ligestilling, klimakrise og et demokrati i fare i romaner, der er blevet til film, serier og popkultursfænomener.

I bøger som ’Alias Grace’, ’Oryx and Crake’-serien og ’Tjenerindens fortælling’ har Atwood udfordret sine læseres syn på magt, klima, køn, racisme, religiøs fundamentalisme og meget, meget mere.  Især ’Tjenerindens fortælling’, der blev filmatiseret af HBO til den populære tv-serie ’The Handmaid’s Tale’, endte med at slå Atwoods værkers almengyldighed fast. I mere end 60 år har Atwood sat emner fra presserende samfundsdebatter på agendaen i litteraturen – ofte i genrer, der ellers typisk lever en tilværelse i nicherne. Margaret Atwood er modtager af H.C. Andersens Litteraturpris 2024.

Inden livestreamingen giver litteraturformidler Christine Fur Fischer en kort introduktion til Margaret Atwood og hendes forfatterskab.