General Data Protection Regulation (GDPR)

Det er det administrative system Cicero (Biblioteksystemet), der opbevarer oplysninger om dig i forbindelse med din benyttelse af Fredensborg Bibliotekernes tilbud.

Når du anvender hjemmeside, app eller selvbetjeningsautomater, kan du via login få adgang til at se og ændre en del af dine personlige informationer i Cicero. Fysisk opbevares informationerne på sikrede datacentre i Danmark, og adgangen hertil fra Cicero, app, hjemmeside og selvbetjeningsautomater foregår via krypterede dataforbindelser.

Personlige data opbevaret af biblioteket

Icon Description

Lånernummer - tilfældigt genereret nummer, Cicero benytter til at identificere dig.

CPR-nummer - er frivilligt at oplyse. Kan bruges til at låne materialer.

Fraværsperiode - en periode, hvor du ikke ønsker at få opfyldt reserveringer. Du kan selv angive perioden via hjemmesiden.

Navn - dit navn, som det står på den officielle billedlegitimation (pas eller kørekort).

Fødselsdato - bruges i forbindelse med udregning af gebyrstørrelser samt til at sikre, at du er gammel nok til at låne bestemte materialer.

C/o navn og adresse - aktuel kontaktadresse.

Er du under 18 år, eller har en værge, så opbevarer vi CPR-nummer, navn og adresse på den person, der er din værge. I bibliotekets system står personen som Økonomisk Ansvarlig.

Telefon - her kan angives flere telefoner, både fastnet, mobil og mobil (notif). Det sidste bruges til at sende SMS om reserveringer og afleveringsfrist. Mobil (notif) kan ændres via hjemmeside.

E-mail og E-mail (notif) - E-mail (notif) bruges til at sende mail om reserveringer og afleveringsfrist. E-mail (notif) kan ændres via hjemmeside.

Blokeret d. - dato for aktivering af blokering.

Blokeringsårsag - Grunden til, at du ikke kan benytte biblioteket. Typisk grundet gebyrer eller at lånerkortet er stjålet.

Lånergruppe - har betydning for, hvor længe du kan låne materialerne, samt om du modtager påmindelser eller gebyrer.

Tilhørsfilial - er det sted, du vil hente reserverede materialer. Den kan ændres via hjemmeside.

Kommunenr. - er din bopælskommune og anvendes til statistik samt til at verificere din adgang til nogle af bibliotekets nettjenester såsom eReolen og lignende.

Sprog - har betydning for de beskeder, vi sender til dig.

Lånerid - her lister vi de forskellige kort, du kan bruge til at låne. F.eks. bibliotekets almindelige lånerkort eller dansk sundhedskort. PIN-koden er altid anonymiseret.

Intern note - kan kun ses af personalet, og anvendes f.eks. i forbindelse med blokeringer, hvis et glemt lånerkort opbevares på biblioteket.

Note til låner - udskrives på de "opgørelse af mellemværender", der sendes i forbindelse med manglende afleveringer af materialer.

Udlån - dine aktuelle hjemlån. Din udlånshistorik slettes 30 dage efter aflevering eller betaling af mellemværende.

Reserveringer - oversigt over dine reserveringer. Slettes når et reserveret materiale er udlånt til dig, eller selve reserveringen er slettet.

Mellemværende - viser, hvis du mangler at betale gebyrer eller regninger. Slettes 30 dage efter mellemværendet er afviklet.

Beskeder - er en oversigt over afsendte SMS og E-mails. Beskedens indhold slettes efter 30 dage, men oversigten over, at der har været sendt en besked bevares.

Andre systemer

Icon Description

Fredensborg Bibliotekerne benytter sig af en række eksterne systemer, som også kan bede om personlige oplysninger. For eksempel:

· Billetsystem: Place2book

· Print og kopi: Princh

· Betaling af gebyrer: Mit betalingsoverblik

Disse systemer er selv ansvarlige for overholdelse af GDPR. 

Find information herom på deres respektive hjemmesider.